Modulafslutningsopgave Modul 1:
"Skammel/taburet, flettet sæde og en pude/hynde"
Procesbeskrivelse
Som udgangspunkt begyndte mit projekt med en umiddelbar idegenererings- og forståelsesproces, hvor jeg skitserede mulige ideer til udseende og samling af en taburet. Efter have dannet mig nogle tanker omkring, hvordan en taburet egentligt kunne udforme sig, fik jeg brug for at opstille nogle
rammer for mig selv. Jeg overvejede hvilke behov, jeg kunne opstøve og kom på, at min safaristol manglede en skammel. Måske kunne jeg, i stedet for at tænke brugeren som en person, forestille
mig at brugeren var safaristolen? Denne tanke valgte jeg at gå videre med og begyndte at undersøge stolen fra forskellige vinkler; Hvilken tid var den fra? Hvilke tanker gjorde Kaare Klint sig om sine designs? Hvilke former, linjer og materialer indeholdte stolen?
Jeg afbilledet stolen, tegnede former, iagttog størrelsesforhold, teksturen i betrækket,
læderspænderne som sprosser, læste beskrivelser af hans arbejde etc. Jeg kom frem til at udtrykket på en gang skulle være enkelt, proportioneret efter den menneskelige krop, og at form og funktion skulle hænge sammen. Jeg kom til at tænke på hans akvareltegninger som inspiration til udtrykket, og de rene linjer fik mig til at tænke på Bauhaus, og en udstilling jeg havde været på i Berlin.
Jeg begyndte derfor at læse om Bauhaus og blev betaget af tanken om kombinationen af det funktionelle med det mere æstetiske. Umiddelbart tænkte jeg derfor, at jeg ville anvende farver og geometriske mønstre. Jeg erfarede dog, at bl.a. grundet mit valg omkring tynde rundpinde til sprosser, at den mest stabile løsning var at flette sædet omkring hjørnerne, hvilket dog alligevel endte med at give det geometrisk ønskede udtryk.
Samtidig mærkede jeg en stigende modstand mod at anvende farverne fra tiden og tænkte først, at måtte betyde, at jeg ønskede at skabe en kontrast til safaristolens udtryk, der var mere nutidigt. Men uanset hvad jeg kom på, gik jeg væk fra det igen og endte med at gå en anden vej. Mit projekt skulle tale med Safaristolen. Skamlen skulle være sin egen, men kernen, som jeg oplevede den, skulle være den samme: Enkelthed, lethed og funktionalitet.
Med inspiration fra Klints møbeltegninger, begyndte jeg at lave en arbejdstegning, hvor jeg afprøvede størrelsesforhold, samlinger og afslutninger på rundstokkene. Valget omkring rundstokke udsprang af, at jeg først ville dreje slutningen af benene på samme måde som på safaristolen, men ikke lige fandt det umiddelbart tilgængeligt, og samtidig var det for meget lig stolen. Da jeg fortalte om mine tanker til min kæreste, fortalte han om en teknik, som kunne samle stokkene og samtidig have en afsluttende rundning. Denne teknik valgte jeg at implementere på min tegning og efterfølgende udføre på hans værksted, hvor jeg blev introduceret til rundsaven, og hvordan jeg skulle indstille den.
Efter at have klargjort alle ben og sprosser, slibede jeg alt grundigt, så træets struktur blev ensrettet og samlede skamlen uden brug af lim, da tapperne gik stramt i.
Herefter gik flettearbejdet i gang. og tilblivelsen af puden. Jeg gik væk fra brugen af farver og fik igen lyst til at søge enkeltheden, og det lidt klassiske udtryk mest muligt, så jeg valgte en lys bomulds 3mm snor til at flette i, og noget kraftigt lyst grå/blå bomuld at sy puden i, hvilket i sin tekstur og lethed lagde sig op af stolen lidt lærredsagtige udseende.
Procesbeskrivelse
Som udgangspunkt begyndte mit projekt med en umiddelbar idegenererings- og forståelsesproces, hvor jeg skitserede mulige ideer til udseende og samling af en taburet. Efter have dannet mig nogle tanker omkring, hvordan en taburet egentligt kunne udforme sig, fik jeg brug for at opstille nogle
rammer for mig selv. Jeg overvejede hvilke behov, jeg kunne opstøve og kom på, at min safaristol manglede en skammel. Måske kunne jeg, i stedet for at tænke brugeren som en person, forestille
mig at brugeren var safaristolen? Denne tanke valgte jeg at gå videre med og begyndte at undersøge stolen fra forskellige vinkler; Hvilken tid var den fra? Hvilke tanker gjorde Kaare Klint sig om sine designs? Hvilke former, linjer og materialer indeholdte stolen?
Jeg afbilledet stolen, tegnede former, iagttog størrelsesforhold, teksturen i betrækket,
læderspænderne som sprosser, læste beskrivelser af hans arbejde etc. Jeg kom frem til at udtrykket på en gang skulle være enkelt, proportioneret efter den menneskelige krop, og at form og funktion skulle hænge sammen. Jeg kom til at tænke på hans akvareltegninger som inspiration til udtrykket, og de rene linjer fik mig til at tænke på Bauhaus, og en udstilling jeg havde været på i Berlin.
Jeg begyndte derfor at læse om Bauhaus og blev betaget af tanken om kombinationen af det funktionelle med det mere æstetiske. Umiddelbart tænkte jeg derfor, at jeg ville anvende farver og geometriske mønstre. Jeg erfarede dog, at bl.a. grundet mit valg omkring tynde rundpinde til sprosser, at den mest stabile løsning var at flette sædet omkring hjørnerne, hvilket dog alligevel endte med at give det geometrisk ønskede udtryk.
Samtidig mærkede jeg en stigende modstand mod at anvende farverne fra tiden og tænkte først, at måtte betyde, at jeg ønskede at skabe en kontrast til safaristolens udtryk, der var mere nutidigt. Men uanset hvad jeg kom på, gik jeg væk fra det igen og endte med at gå en anden vej. Mit projekt skulle tale med Safaristolen. Skamlen skulle være sin egen, men kernen, som jeg oplevede den, skulle være den samme: Enkelthed, lethed og funktionalitet.
Med inspiration fra Klints møbeltegninger, begyndte jeg at lave en arbejdstegning, hvor jeg afprøvede størrelsesforhold, samlinger og afslutninger på rundstokkene. Valget omkring rundstokke udsprang af, at jeg først ville dreje slutningen af benene på samme måde som på safaristolen, men ikke lige fandt det umiddelbart tilgængeligt, og samtidig var det for meget lig stolen. Da jeg fortalte om mine tanker til min kæreste, fortalte han om en teknik, som kunne samle stokkene og samtidig have en afsluttende rundning. Denne teknik valgte jeg at implementere på min tegning og efterfølgende udføre på hans værksted, hvor jeg blev introduceret til rundsaven, og hvordan jeg skulle indstille den.
Efter at have klargjort alle ben og sprosser, slibede jeg alt grundigt, så træets struktur blev ensrettet og samlede skamlen uden brug af lim, da tapperne gik stramt i.
Herefter gik flettearbejdet i gang. og tilblivelsen af puden. Jeg gik væk fra brugen af farver og fik igen lyst til at søge enkeltheden, og det lidt klassiske udtryk mest muligt, så jeg valgte en lys bomulds 3mm snor til at flette i, og noget kraftigt lyst grå/blå bomuld at sy puden i, hvilket i sin tekstur og lethed lagde sig op af stolen lidt lærredsagtige udseende.
